Og under lovet gar msendene og kvindene i flokke og i par.Jeg har stemt luftens, lovets, vandets toner, jeg har bygget menneskets ore i en rig harmoni.
Jeg gar ene blandt dem og horer dem le til hinanden og hviske elskovens ord.
Dernede, hvor vand og strand favnes, lasgger jeg et violet skjaerf af dis, slynger det frem om fjeldskraningen. Det er stukket med mangfol-dige sma perler, lysene, som stiger op over fjeldet, hjemmene.
Jeg gar ene blandt dem, det er min glasde at hore deres tanker, kjende deres sorg og jubel.
Og dog - jeg ved ikke - det er mig ikke nok. Jeg blir rastlos. Det blir mig fremmed.Jeg ma bort.
Og langsomt stiger jeg opover mod fjeldene, og bag mig blir sangen og latteren svagere og svagere. Tilsidst dor de hen, jeg horer blot lyngen hviske, isbraeen sukke.
Der vagner hos mig en dunkel attra.
Der skulde komme en. Han skulde komme og lytte sig frem til der hvor isbraeen sukker og lyngen dor.
Han skulde komme og si: Jeg sa sjoen, og himmelen, og farvernes dis, og menneskenes under. Og jeg blev mere og mere ene. Ti jeg fik en kengsel efter at lsere den at kjende, hvis fantasi digted sjo og skyer, hvis tanke bygged menneskets ore.
(Obstfelder 2000:102-103)
Obstfelders prosadikt formidler en tragisk innsikt i kunstnerens tilkort-kommenhet. Hans perlebroderte virkelighetsbeskrivelse etablerer en distanse mellom jeget og omverdenen, og fremmedheten frarnkaller et metafysisk savn, det vil si et 0nske om a kjenne den reelle skaperen «hvis fantasi digted sj0 og skyer». Pa en side uttrykker Obstfelders tekst en romantisk lengsel etter helhet i tilvserelsen, men pa en annen side demon-strerer den en faktisk splittelse. Jeget er avsondret bade i forhold til men-neskene rundt seg og i forhold til en guddommelig instans. Obstfelders diktning er generelt kjennetegnet ved en sokende og urolig subjektposi-sjon. Med psykolingvisten Julia Kristeva kan vi si at vi hos Obstfelder moter et dynamisk «subjekt i prosess» som framviser hvordan subjektet star under press fra ulike kroppslige, spraklige og samfunnsmessige impul-ser. Ifolge Nylander benytter Obstfelder seg av prosadiktets sjangermessige apenhet for a frigjore tekstens utsigelse fra lyrikkens konvensjoneUe sjan-gersubjekt. Obstfelders prosadikt far karakter av a vsere en antisj anger, der bade sjangeren og subjektet er i stadig forandring og tilbhvelse.
138   Norsk litter^er modernisme