Men st0det kan kun optraede i en stavelse med sákaldt st0dbasis, dvs. en trykstaerk stavelse der indeholder enten en lang vokal eller en kort vokal fulgt af en stemt konsonant. I det f0rste tilfaelde faider st0det pá vokalen, i det andet pá konsonanten: [vi?n] hvin, vin : [ven'1] vind. En stavelse med kort vokal fulgt af en ustemt konsonant kan ikke have st0d: [ves] hvis, vis. Selv om en stavelse i dag har st0dbasis, er det dog ikke givet at den fár st0d: I nogle ord mangler st0det fordi det oprindelig kraevedes at en konsonant efter kort vokal skulle vsere ikke blot stemt men ogsá lang; der er sáledes ikke st0d i [vaen] ven, jf. oldisl. vinr (i sv. vän, no. venn [v£en:] er konsonanten blevet forlaeng-et, i nyisl. vinur derimod vokalen). St0det har ikke sjaeldent betydningsadskillende funktion, sml. [ro'san] ros-en : [rorsan] rose-n, [l0?bar] praesens (jeg) l0ber : [l0:bar] subst. (en) l0ber, [hun?] hund : [hun] hun. Men i sammenhsengende tale er st0det ikke n0dvendigt for forstäelsen, og det forekommer ikke i alle danske dialekter. Endelig er det vaerd at bemserke at dansk har bevaret en gam-melnordisk stavelsestype som er forsvundet i norsk og svensk, nem-lig den körte stavelse, fx [tal], hvor bade vokalen [a] og konsonanten [1] er kort, til forskel fra sv. [ta:l] tal og no. [tal:] tall; jf. om ven : vän : venn ovenfor. Moderne dansk ortografi Den danske stavning adskiller sig fra den norske og svenske f0rst og fremmest ved det princip at en konsonant i slutstilling efter en kort vokal aldrig skrives dobbelt. Dette princip, der har vaeret rädende siden de aeldste middelalderlige tekster, f0rer til karakteris-tisk danske stavemäder som lab, ssek, op, vis, skat; engelske läneord som grill og stress er altsä fremmedartede, hvorimod fx hit og pop godt kunne vaere danske ord. Konsonanten i dansk er ikke lang (jf. om stavelsestypen ovenfor), og den fordobles kun när der f0lger en vokal bagefter, fx labben, ssekken, oppe, visse, skatter. Skrivemäderne ld og nd (jf. s. 13) kan dog fungere pä samme mäde som dobbeltkonso-nanterne i norsk og svensk, idet fx hyld og sind med kort vokal skelnes fra hyl og sin med lang vokal. En tredje saeregenhed ved dansk retskrivning er at der som f0lge af klusilsvaekkelsen skrives b, d, g efter vokal hvor norsk og svensk har p, t, k: skabe, ud, vagen osv. (jf. s. 13). En temmelig fast og konsekvent ortografi hiev uclfbrmct. allcrcdc pa reformationst.iden, med Christirrn IVdersen som l'orrgnngHmniMl I det smä begyndte en officiel normering i 1775, da regeringen gav visse anvisninger vedr0rende retskrivningen i de laerde skoler, men f0rst det nordiske retskrivningsm0de i Stockholm 1869 gav st0det til en egentlig regulering. I 1889 udsendte undervisnihgsministeren en detaljeret bekendtg0relse om retskrivningen, der i sin reviderede form af 1892 stadig er rettesnoren for dansk ortografi. Ved denne bekendtg0relse blev bl.a. dobbeltskrivning af vokal afskaffet, og gj, kj og skj foran e, se og 0 blev aendret til g, k og sk: i stedet for Huus, fiin, igjen, kjser, Skj0d skrev man fra da af Hus, fin, igen, kaer, Sk0d. Ud fra nordiske og paedagogiske motiver indf0rte undervisnings-ministeren i 1948 tre aendringer i retskrivningen: De störe begyndel-sesbogstaver i substantiverne, der havde vaeret i almindelig brug siden slutningen af 1600-tallet, blev aendret til smä bogstaver; det traditionelle aa for lyden [ä] blev udskiftet med ä; og i stedet for prägt. künde, skulde, vilde indf0rtes kunne, skulle, ville. De 0vrige bestem-melser i bekendtg0relsen af 1892 stär vedblivende ved magt, herun-der de overvejende konservative regier for stavning af fremmedord i dansk. Bojningsformerne I olddansk havde substantiverne endnu ingen bestemthedsboj-ning; fx sten kunne betyde báde "(en) sten" og "stenen". Men op gennem middelalderen blev det almindeligt at skelne mellem besternt og ubestemt form. Herved kom ogsá substantivets k0n til ud-tryk. Oprindelig var substantiverne fordelt pá 3 k0n: maskulinum var fx fötr-inn "foden", femininum tunga-n "tungen", neutrum běn-it "benet". Infortissvaekkelsen (s. 12) bidrog imidlertid til at udviske den lydlige forskel mellem maskulinum og femininum, og ved begyn-delsen af 1500-ärene skelnes der normalt kun mellem 2 k0n: faelles-k0n og intetk0n (neutrum). I nudansk er omkring 75% af alle substantiver faellesk0n. Pluralis af substantiver havde i olddansk de faellesnordiske en-delser -ar, -ir, -ur eller -r (+ omlyd) i mask. og fem., medens ntr. var ens i singularis og pluralis. Ogsá her medvirkede infortissvaekkelsen til at opl0se systemet, der i l0bet af middelalderen forenkledes til det niivii'rcndc hvor substantiverne ved deres pluralisform faider i 3 kliiHHcr, sinn alle indeholder bade fa>llesk0nsord og neutrumsord: med c fx liest r, fiskrr e (fk.), hord r, f'ostr c inf f'ostcr; ntr.); med -