https://www.youtube.com/watch?v=rBipznEhecU


H.C.Andersen

1. I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

2. Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer -
Gud gav os den - Gud giv den bedste sejer! -
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

3. Engang du herre var i hele Norden,
bød over England - nu du kaldes svag;
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder -
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

4. Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland.

H.C. Andersen, 1850.

Melodi: Henrik Rung, 1850; Melodi: P. Schierbeck, 1926; Melodi: Sebastian, 1995


 https://www.youtube.com/watch?v=oSwV-DJivQU



1. Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
og det er Frejas sal


2. Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bautasten


3. Det land endnu er skønt,
ti blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt
Og ædle kvinder, skønne mø'r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer


4. Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå


                                 1. Je taková krásná země
                                 stojí s rozložitými buky
                                 na slaném břehu východního moře
                                 Její údolí s pahorky mírně spadajícími,
                                 její staré jméno je Dánsko,
                                 a to je Frejina síň

                                 2. Tu za dávných časů
                                 ozbrojení válečníci odpočívali
                                 mezi svými krvavými boji
                                 A pak šli na proti nepříteli
                                 Dnes jejich kosti
                                 odpočívají v kamenných mohylách

                                 3. Ta země je stále krásná,
                                 protože mořské vlny jsou tak modré,
                                 a listoví zůstává tak zelené.
                                 A urozené ženy, krásné dívky,
                                 a muži a bystří mládenci
                                 obývají dánské ostrovy

                                 4. Ať žije král a vlast!
                                 Ať žije každý Dán,
                                 který dělá, co jen svede!
                                 Naše staré Dánsko bude existovat,
                                 dokud se koruny buků budou odrážet
                                 na vrcholcích modrých vln.




https://www.youtube.com/watch?v=8UZIhExfFrc